Jeg har været fraværende i et stykke tid nu, men der har også virkelig været travlhed i det "bette hus". Der er blevet repareret og malet. Nu står huset fint lysegråt, gårdhaven er færdig med bænk, borde og stole. Nye lamper, dørskilt og husnummer. Blomster i krukker og det hele er bare så fint:-)I forhaven ud mod fortovet har vi fået lagt nyt grus og nogle store marksten og en lille smule beplantning. Blikkenslageren skulle gerne snart komme og ordne det sidste tagrende, så alt er færdig.
Vi mangler lige at fuge et vindue, men det skulle gerne være ordnet inden eftermiddagen er omme. Der er blevet lavet legeplads til vores lille plejedreng og vi har haft bål næsten alle aftener - rigtig hyggeligt. Ærteblomsterne, tallerkensmækkerne, mamelukærmerne og det hele blomstrer i haven - superdejligt.
Nu drømmer jeg allerede om et flot nyt sort tegltag, men man må jo også gerne drømme, ikk? Næste år, siger manden.....Næste år skal vi også ha' skiftet alle fliserne i gårdhaven, men det er jo også rart at ha' lidt fremtidige projekter.........:-))
Projekter har vi også nok af indendøre, men jeg tror nok, at vi lige tager en slapper og holder lidt arbejdsfri i august og nyder det forhåbentlige gode vejr, der gerne skulle komme.
Strikkeprojekterne har ligget rimelig stille. Har fået hæklet en firkant i ny og næ, men det er virkelig ikke blevet til meget. Er dog kommet til at starte på en strømpe af garn fra det opal-abonnement jeg modtog fra Marianne. Det kan ses på billedet nedenunder. Men idag er der dømt afslapning med hæklenålen ude på terrassen. Vores plejebarn er hjemme hos mor og far, så her er virkelig stille og idag. Det vil jeg tillade mig at nyde.
Der er sket et eller andet med min vejrpige ude i venstre margen, men jeg ved ikke lige, hvad der er er sket - er der nogen som ved noget?
søndag, august 01, 2004
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
billeder!!!Jeg vil da gerne se!! Det lyder som min drømmebolig. Når vi har bygget om, så er du da velkommen til at fortsætte her:O) Kh hanne s
SvarSletHej Hanne.
SvarSletJa, jeg vil også gerne vise billeder, men det er ikke så nemt at ligge vores hus ind i scanneren. Jeg ejer jo desværre ikke et digitalkamera, men jeg skal nok fotografere ved nærmeste lejlighed.:-))